Fortællinger fra en restauratør – 1 år efter
Kære gæster, venner og følgere af The Standard,
I dag, den 27. marts 2021, er det nøjagtig et år siden, at vi for første gang udsendte vores første
”Fortællinger fra en restauratør”. Genlæs det her igen.
Dengang tænkte og talte vi alle i uger, og selvom vi var betydeligt mere pessimistiske end de tidshorisonter, vi fik på de ugentlige pressemøder fra Statsministeriet, så havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at vi og vores branche i over et år skulle tage så seriøse livtag med corona-pandemien, som tilfældet har været.
Det har i sandhed været et hårdt år – et meget hårdt år. Og når vi fortsat er her med en tro på fremtiden, så skyldes det de lyspunkter, som trods alt finder vej frem i mørket. Og det er ikke mindst den rørende opbakning, vi hele vejen igennem har fået fra jer, vores gæster, venner og følgere. Denne uges genåbningsplan fra regeringen, som satte dato på hvornår vi atter kan se jer på Almanak, Mission Green, Studio og Radio på Frederiksberg, var derfor ikke kun ugens, men årets højdepunkt, og vi er i fuld gang med at planlægge vores genåbning, som vi glæder os til at fortælle meget mere om i næste uge.
Indtil da vil vi i dette afsnit se tilbage på det år, der er gået. Hvad har pandemiens konsekvenser været for os? Hvad er situationen for den samlede branche? Og vigtigst: hvordan får vi vores forretning til at hænge sammen i de kommende år, hvor vi fortsat skal navigere i det mørke og ukendte farvand, som pandemien har skabt?
Spoler vi tiden tilbage til februar 2020, kunne vi hurtigt se skriften på væggen. Længe inden resten af Danmark lærte at stave til Wuhan, var vi allerede blevet ramt. Aflyste bookinger fra vores store internationale klientel af turister og virksomheder skyllede i løbet af februar ind over vores forretning. Vi reagerede ved at sætte menuerne på Studio og Almanak ned til halv pris, for på den måde at dække noget af tabet med hjælp fra lokale gæster. Det blev dog ikke til meget, for allerede en uge efter lukkede statsministeren som bekendt landet ned for første gang.
Krisen kaster stadig lange skygger
Spoler vi frem til i dag, ligger hele restaurationsbranchen og oplevelsesindustrien halvdøende hen. Ikke mindst i turistcentrummet København har epidemien kastet enormt lange skygger: 28 af de 31 milliarder, som dansk turisme mistede i 2020, mistede vi i ifølge Wonderful Copenhagens tal, i København– hvor byens erhvervsdrivende, fra restauranter og hoteller til butikkerne på Strøget, står med en kæmperegning der skal betales efter 12 måneder med tvangslukninger, restriktioner og deraf manglende gæster.
Vi har i det forløbne år brugt de fleste vågne timer på at tænke nyt og finde nye veje – både for os selv og for branchen generelt. Blandt andet har vi i år søsat den bæredygtige kantinevirksomhed The Lunchroom, og samtidig har vi gentænkt hele forretningsmodellen for The Standard ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Men vi har også kæmpet for, at vi som samlet branche bliver hørt af politikerne, og vi har kæmpet for at holde dem op på, at samfundssind også gælder, når regningen skal betales.
Urimeligt stor regning for restaurationsbranchen
I marts 2020 vidste vi, at det her ville blive en drøj omgang. Men vi havde aldrig troet, at krisen ville blive så langvarig og voldsom, som tilfældet har været. Vi har været tvangslukket i mere end et halvt år, og resten af året har afstandskravene betydet, at vi har måttet sætte halvdelen af stolene i kælderen og lukke butikken kl. 22. Selv med ’fulde huse’ har det derfor været fysisk umuligt at opnå mere end 25% af vores budgetterede omsætning. Omkostningerne er til gengæld stort set de samme, og selv når statens pakker, der ’holder hånden under os’, er modregnet, har vi måttet gå i banken og hente mellem 6-8 millioner for at dække underskuddet. Det nøjagtige underskud er usikkert, da vi fortsat afventer udbetaling af kompensationsansøgninger for perioden efter 8. juni 2020.
Vi ved dog, at vores kolleger med forretninger i samme størrelse kæmper med tilsvarende beløb. Som resultat er flere gode kolleger med ellers sunde forretninger gået konkurs i det forløbne år, og den samlede restaurationsbranche har måttet bære en uforholdsmæssigt stor byrde igennem hele dette forløb. Derfor bliver vi også ved med at stille op for at fortælle om den åbenlyse uretfærdighed i den måde, hvorpå regningen er blevet delt indtil nu.
Vi har søgt den politiske dialog og de nye løsninger
Vi forsøger at komme med konstruktive løsninger, og vi har været i møde med både statsministeren og erhvervsministeriet. Vi har arbejdet på nye løsninger med kolleger på tværs af branchen, og vi har talt branchens sag i medierne, hver gang nogen ville lytte. Senest i onsdags, hvor Merete igen gæstede P1 og programmet ’Følg pengene’ (hør det her). Denne gang forsøgte hun at forklare vores beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, hvordan vores branche er efterladt på perronen, og hvordan han vil kunne hjælpe branchen fra politisk side. Vi tror fortsat på, at alle vil alles bedste, og at samfundssindet også er til stede på den anden side af bordet, når den store regning skal betales – og at den ikke kun sendes videre til de få, sådan som virkeligheden er lige nu.
Langt de fleste virksomheder er ejet af private mennesker, ligesom vi privat ejer vores restauranter. Disse hårdtarbejdende mennesker har kunnet holde medarbejderne inde – og fogeden ude – ved at hæve deres egen pension og opsparing og optage lån for resten. Det er en stor regning. Og det er en regning, som i mange tilfælde er langt større end mulighederne for at vinde det tabte tilbage.
De kommende år vil for eksempel være præget af langt færre udenlandske forretningsgæster, turister og foodies – og det vil tage flere år, før Københavns status som centrum for messer, konferencer og mega-events er genoprettet. Den afledte effekt er, at byen og branchen også mister de gæster og arrangementer, som vi alle normalt ville få en fin tilstrømning af herigennem – en tilstrømning, som eksempelvis er vital for bygningen The Standard som venue for internationale events.
En dobbeltregning til branchens selvstændige
Som det bliver sagt med al tydelighed af vores kollegaer i Horestas video her, er den enorme regning en stor mental belastning for alle selvstændige. En belastning, som kommer oven i den regning, som vi alle kollektivt har måttet betale i løbet af det sidste år: aflyste fødselsdage og højtidsfejringer, socialt afsavn og afskæring fra at se bedsteforældre og sårbare familiemedlemmer i månedsvis. Den del af regningen er væsentlig i sig selv, men kun få har fået den økonomiske regning, som vores branche har – og den rammer hårdt, kan vi bevidne.
Meget hårdt.
Udsigten til genåbning er derfor på alle måder et virkelig tiltrængt lys i mørket, og vi vil derfor afslutte denne ”jubilæumsudgave” af Fortællinger fra en Restauratør på samme vis, som vi indledte den; nemlig ved at udtrykke hvor meget vi glæder os til at se jer alle igen.
Indtil da vil vi gerne ønske jer alle en rigtig god weekend og ikke mindst rigtig god påske.
Kærlig hilsen
Merete Holst & Dorte Juhl Østergaard
Merete Holst, Administrerende direktør, restauratør og ejer –
Dorte Juhl Østergaard, Kommerciel direktør, restauratør og ejer –