Vi forlænger vores grønne mission og holder Thanksgiving

Mission forlænger vores grønne mission og holder Thanksgiving

Fuldt hus i restauranten har ikke været hverdagskost under corona-pandemien. Ikke desto mindre er det netop, hvad vi har oplevet, siden vi i oktober åbnede vores Mission Green pop-up på The Standard. Københavnerne har taget imod os med åbne arme, og vores lille ’grønne mission’ har haft fuldt hus næsten dagligt. Vi er både overvældede og dybt taknemmelige for den store opbakning.

Derfor er det også en glæde at kunne fortælle, at vi lader missionen fortsætte et stykke tid endnu.

For vi vil godt have lov at sige ordentligt tak for støtten.

Mission Green skulle efter planen have haft sidste åbningsdag den 26. november. Den dato er tilfældigvis også datoen for den amerikanske Thanksgiving – og da Mission jo tager både navn og kulinarisk inspiration fra det farverige og sprudlende Mission-distrikt i San Francisco, tænkte vi, at det ville være oplagt at sige en stor tak for opbakningen med Mission Greens eget bud på en festlig Thanksgiving-menu.

Men da Mission Green allerede er næsten fuldt booket på selve dagen, afholder vi i stedet Thanksgiving dagen efter – fredag den 27. november. Der vil være tale om et sandt grønt, krydret og festligt feast på ikke mindre end 10 serveringer, som i fællesskabets ånd serveres som deleretter til hele bordet.

Prisen er også særdeles spiselig – 295 kr. per person, og med i prisen er tilmed vores signaturcocktail ’Fuck Trump Paloma’ til velkomst, så vi sikrer den rette stemning ved alle borde.

Pladserne er i sagens natur begrænsede, og billetter skal bookes via dinnerbooking.dk her.

Når du ikke med til vores Thanksgiving, er der stadig mulighed for at opleve Mission Greens univers. I erkendelse af, at vi har haft så travlt, at mange ikke har kunnet få bord, lader vi vores pop-up leve lidt længere. Den gode nyhed er, at vi holder fast i både den aromatisk krydrede, grøntbaserede velsmag, de flotte fisk og ikke mindst de letfordøjelige priser, vi åbnede med i oktober. Vi glæder os til at byde velkommen!

Se menukortet her. 

Og hvis du er mere til at vi sammensætter menuen for dig, ”popper” vi ned med et godt tilbud fra lørdag den 28. november og frem til sidste åbningsdag i december.

Køkkenets guidede tur rund i menukortet – Mission Trip

Onsdag og torsdag:

6 eller 8-retters menu

3-glas vinmenu

Mineralvand ad libitum

Pris per person 375,-

8-retters menu fås for et tillæg på 50,-

Fredag og lørdag vil prisen være 450,- per person.

8-retters menu fås også her for et tillæg på 50,-