Sådan gør vi under Covid-19 - den trygge restaurantoplevelse

  1. oktober 2020

Vi glæder os meget til at byde jer velkomne til nogle dejlige oplevelser på vores restauranter. Derfor er det også vigtigt for os at slå fast, at vi selvfølgelig overholder alle retningslinjer i forbindelse med Covid-19.

Alle medarbejdere er trænede i retningslinjerne, og for jer som gæster på Mission Green betyder det, at:

  • Bordene er sat op med over en meters afstand fra ”selskab til selskab”. Dette gælder både i restauranterne og på terrassen.
  • Vi tillader ikke selskaber over 10 personer frem til den 22. november 2020, og vi følger til alle tider det gældende forsamlingsforbud.
  • Når I ankommer på The Standard, vil der være mulighed for at spritte sine hænder.
  • På Mission Green anbefaler vi, at I tager overtøj med ned til bordet. I er også velkomne til at benytte garderoben ved indgangen på eget ansvar.
  • I vil blive mødt af en tjener, som følger jer til bords. Har I ved ankomst ikke lavet en forhåndsreservation, hvor jeres navn og telefonnr. fremgår, vil vi bede jer oplyse dette til brug for evt. smitteopsporing.
  • Der vil være mulighed for løbende desinficering af hænder. Sprit er gjort tilgængelig flere steder i restauranten. Ønsker I at spritte hænder under maden, kan I bede en tjener om sprit eller alternativt finde det flere steder på baren.
  • Den enkelte gæst får udleveret et engangsmenukort for at undgå evt. smitte.
  • Der er ekstra rengøring og afspritning af restauranten efter hver service.
  • Da vi i alt kun må have 15 minutters direkte kontakt pr. gæst/bord, vil vi yde den bedst mulige service på den tid, der er. Tiden tillader desværre ikke være den samme mængde af anretning ved bordene som normalt.
  • Vores toiletter er på 1. sal. Toiletterne rengøres endnu oftere end tidligere. Tag gerne fat i en tjener, hvis I har brug for at få anvist vej dertil.
  • Hygiejnen i vores køkkener er altid i absolut topklasse, og vi har derfor ikke gjort yderligere tiltag her.
  • Alt personale og alle gæster skal bære mundbind eller vesir når de går og står på restaurantens område. Dette gælder altså ikke når man sidder ned.
  • Gæster opfordres til at medbringe deres eget mundbind, men engangsmundbind være tilgængelig i restauranten.
  • Al vor personale bærer visir eller mundbind. Disse desinficeres/udskiftes naturligvis løbende.

Har du/I konkrete spørgsmål, så hold jer endelig ikke tilbage. Vi er her for at give jer en så god og tryg oplevelse som overhovedet muligt

Vi skal alle passe på hinanden, gæster såvel som medarbejdere, og bliv derfor hjemme, hvis I ikke føler jer raske eller har mistanke om symptomer på Covid-19.

Hvis I har spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte os på tlf. 72148808

Med venlig hilsen,

Mission